Jeg er en stolt kæreste, veninde, kusine og svigerinde!


Den sidste uge har været spændende, nervepirrende, hektisk. De tre smukke studiner på billedet er (fra venstre) Nadia, min svigerinde, Michelle, min kusine, og Stinne, en af mine bedsteveninder. De er alle tre, indenfor den sidste uge, blevet færdige på henholdsvis STX, HTX og HF, og jeg er vildt stolt af dem allesammen! 
Manden, den latterligt lækre mand, er min mand, som for to dage siden færdiggjorde sin kandidat. Han har derfor også afsluttet 18 års skolegang(!!!), og skal nu til at være rigtigt voksen. Jeg synes det er vanvittigt, både dejligt og skørt, men jeg er, igen, bare uendeligt stolt - det er altså ikke alle mennesker der lige får sig titlen Cand. Merc. Marketing!

Tillykke til dem allesammen - og også tillykke til alle andre, som for tiden er ved at være, eller allerede er, færdig med noget skole; I er skide seje!