Jeg har ødelagt et forhold


Årh hvor lyder det dramatisk at skrive, og faktisk synes jeg ikke selv, at jeg har været skyld i, at det forhold jeg skriver om, gik i stykker. 

Det drejer sig om et par, hvor fyren var utro - den samme, gamle historie. Man hører det sådan set tit; den ene part af et forhold er utro, "alle" taler om det, men ingen har mod på at fortælle det til den anden part af forholdet. Jeg synes det er helt urimeligt - det er netop den person, der bør få det af vide!

I denne her historie kendte jeg pigen i forholdet, og har gået igennem folkeskolen sammen med hende - selvom vi ikke rigtig taler sammen mere, synes jeg faktisk rigtig godt om hende! Jeg kendte ikke rigtigt til fyren, men kendte da hans navn og udseende. En anden veninde fortalte en dag, at hun havde set lidt til ham, at han var vanvittigt sød, og at han var single. Det undrede mig, for jeg var sikker på, at han stadig var sammen med min gamle veninde. Jeg tjekkede facebook (som man jo gør), men der stod intet. Alligevel blev jeg nødt til at spørge min gamle veninde,  om de stadig var sammen - bare lige for at få det på plads. Hun sagde, at det var de.

Av, så stod jeg der. Jeg vidste, at hendes kæreste havde været hende utro, og jeg vidste at han var helt urimelig - både overfor min gamle veninde, og den veninde, som var begyndt at synes om ham. Utroskaben var ikke blot rygter, den veninde han hang ud med, er en af mine tætteste, så jeg vidste det med sikkerhed. Og så skete det; jeg blandede mig.

Jeg hev den gamle veninde et roligt sted hen, og fortalte hende med hamrende hjerte og svedige håndflader, hvad jeg vidste. Jeg sagde at hun kunne gøre med det hvad hun ville, og jeg ville ikke fordømme noget som helst, og slet heller ikke ville fortælle det videre - jeg syntes bare, at hun fortjente at vide det. Hun var sindssygt stærk, kiggede mig i øjnene og takkede fordi jeg havde sagt det. 

Det var vildt ubehageligt at have den viden og skulle fortælle "nyheden" til min gamle veninde, men jeg blev nødt til det. Tænk hvis det havde været mig; hvis min kæreste hyggede sig med andre bag min ryg, men ingen havde mod på at fortælle mig noget? Det ville på ingen måde være okay.
Så selvom fyren dagen efter sendte mig hadebeskeder på facebook om at jeg havde ødelagt hans liv og at min gamle veninde var hans livs kærlighed, betød det ingenting. Det kan godt være, at han følte jeg havde ødelagt forholdet, men der var ingen tvivl om hvis skyld det var. 

Pointen med det her, er vel egentligt at det er en opfordring. Vi må hjælpe hinanden, være ærlige overfor hinanden, også selvom det er noget rod. Vi må tage fat i problemerne, også selvom de er ubehagelige. Og til sidst, så må vi huske at give hinanden plads, acceptere hinandens valg. Vi fortjener allesammen det bedste!