Blazere til hende, der ikke kan lide blazere


| 1 | 2 | 3 |

Jeg synes at blazere ofte er lidt for fine. Jeg føler mig utilpas i dem, som om jeg burde tage et par stiletter på og søge en sekretærstilling. Det er fjollet, for jeg synes faktisk, at det ser fedt ud med en blazer - det kan gøre et outfit mere pænt, fint, lidt mere stilet og klar til noget mere formelt - også selvom man bare har en t-shirt og et par jeans på til. 


Lige præcis derfor har jeg også kigget efter en lidt mere casual blazer i lang tid. Så sent som igår, faldt jeg over en virkeligt fed blazer på Vero Modas hjemmeside. Og en mere. Og en mere! Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst har været i Vero Moda, men hold da op, en masse gode ting de har pt! 

Jeg har samlet de blazere, jeg bedst kan lide - som er lidt løsere i pasformen, og måske endda er lidt længere, samtidig med at den selvfølgelig har en ægte "blazer-vibe"; den kan gøre ethvert outfit lidt mere stilet. Jeg er vild med dem, og må lige have dem i mente, når det igen bliver lønningsdag!