Smukke, dejlige tæpper

Affiliate
| 1 | 2 | 3 |

Jeg elsker tæpper. Det kommer uden tvivl fra min mor - hun har mindst tyve tæpper til at ligge rundt omkring i huset. Det er lidt meget, men i de halvlune sommeraftener, hvor vi gerne sidder en otte-ti mennesker i haven, er det nu meget rart. Tæpper skaber hygge. Det med at sidde flere under tæpper, varme sig og være lidt tætte, er en af de ting, der viser, at der er plads til alle. Sådan har det altid været i mit barndomshjem, og også i min kærestes barndomshjem; alle er velkomne. Det er en skøn værdi at have med sig, og det er sikkert derfor jeg er en sucker for alt der skaber hygge.

Det er måske også netop derfor jeg godt kan lide tæpper - de har sådan en "kom og sæt dig godt til rette"-vibe, sådan en "du kan sagtens være her, vi rykker bare sammen"- vibe. Det er altså dejligt. 

Tæpper er tit lidt dyre, sådan er det - men de er også ofte lidt ekstra værd. Tjek bare de ovenstående! Jeg elsker de dæmpede farver, og især mønstrene tiltaler mig virkeligt. Og så er der selvfølgeligt frynserne.. Det har jeg vist en svaghed for. Anyways, jeg ville lige dele dem med jer - hvis I synes de er bare nogenlunde så lækre som jeg gør, så ved jeg at I vil nyde at drømme dem ind i stuen!