Ufrivilligt offline



Måske kan I huske dette indlæg - det omhandler teknologiens magt i vores dagligdag, og det er noget jeg selv har tænkt over en del, både før og efter jeg skrev indlægget. Jeg har bestemt mig for at have en offline weekend, hvor alle digitale medier er slukket, og hvor jeg på en eller anden måde bliver ladt alene i en verden, hvor mobilen og computeren er ens bedste og mest trofaste venner. De sørger for at du aldrig keder dig, og kan underholde dig med alt lige fra store nyheder, til diverse ligegyldige sladder. De spiller musik for dig, og viser dig film. De sørger for at du aldrig går glip af noget som helst, ligemeget hvor du er og hvornår du har behovet for opdatering. Lige indtil de ikke gør.

For selvom jeg har bestemt mig for at lukke ned for den digitale verden et par dage i træk, havde både min computer og mobil bestemt sig for at det skulle være i dag. Min computer nægtede at gå på nettet på uni, og efter jeg har skiftet mobilselskab, har der ikke været andet end bøvl med nettet derpå, hvorfor jeg heller ikke kunne være online via mobilen. Bum! Så stod jeg der midt i hverdagen, uden den sædvanlige digitale stok at støtte mig til.

Helt slemt var det jo ikke, for i virkeligheden skulle jeg bare kunne skrive noter, hvilket jeg heldigvis stadig kunne bruge min computer til. Desuden kunne jeg godt både sms'e og ringe, så helt alene var jeg heller ikke. Dog var det lidt at blive taget på sengen, at miste sine sociale medier uden på nogen måde at være forberedt på det. 

De sociale medier var faktisk ikke så slemme at miste i nogle timer; ofte glemmer jeg selv, hvor jeg har lagt min telefon, så det gør mig ikke så meget. Men der er alligevel nogle praktiske ting, og pludseligt opdager man, hvor vigtige de er! Maps, Rejseplanen og DSB-appen er det værste at mangle. Jeg tog til Århus søndag, efter at have været hjemme hos mine forældre, og den togtur blev altså lige lovligt stressende, fordi jeg ikke havde nogen hjælp, hvis fx noget skulle være forsinket. Og så alligevel - for toget var propfyldt med sprællevende individer, som uden tvivl kunne have hjulpet mig. Så, selvom man ikke altid har en telefon der virker, så er man altså ikke helt alene i verden. 

Pointen er, at der er mange teknologiske ting, man godt kan mangle et stykke tid, men jeg er gudskelov overbevist om, at det er noget man kan vænne sig af med. Og med det sagt; hvor er det alligevel dejligt, at sidde her på sin computer igen!