Guldbryllup


Som jeg nævnte både her og her, skulle jeg i går til guldbryllup hos mine bedsteforældre. Det lyder som en ganske almindelig familiefest, men ærlig talt blev jeg virkeligt overrasket!

Mine bedsteforældre er nogle af de mennesker, jeg ser allermest op til, og vi har et utroligt tæt forhold. Deres guldbryllup i går viste sig ikke bare at være en fest, men en hyldest til to mennesker, deres kærlighed til hinanden, men også vores allesammens kærlighed til dem. At se dem sidde sammen, holde tale sammen, åbne gaver sammen, og især danse sammen, var på en eller anden måde virkeligt stort; som om de to mennesker var definitionen af kærlighed: Det forstår jeg nu, at de faktisk er. I 50 år har de været gift og boet sammen, men de har også arbejdet sammen i deres firma i over 30 år, samtidig med at de har fælles interesser, de dyrker i høj grad. De har lavet alting sammen, og de har elsket det. De forstår, at de er bedst sammen. Der er efterhånden ikke mange mennesker, der holder sammen i så mange år, men ægte kærlighed findes stadigvæk, uden tvivl, og jeg håber at jeg en dag kan holde en lige så smuk fest som dem, og invitere andre til at fejre så smuk en kærlighed.

Der var underholdning og musik, masser af grin og dans, og minsandten om min søde kæreste ikke både fik hevet min bedstemor op til hopsa, mig til vals og min mor til et af de andre gode gamle dansktophits flere gange! Det var virkeligt en skøn fest. Jeg er helt høj over at have oplevet noget så fantastisk, og jeg glæder mig på mine ubeskriveligt vidunderlige bedsteforældres vegne. Tillykke med det igen! I gjorde det. I fandt kærligheden.