Guldbryllup i billeder



Årh hvor har jeg pralet over mine bedsteforældres guldbryllup her på bloggen - jeg er simpelthen så stolt over at være vokset op med så stor og stærk en kærlighed omkring mig! Jeg har allerede skrevet om, hvordan guldbrylluppet faktisk var her, men jeg synes, at I også skulle se nogle billeder fra festen. Jeg fik desværre aldrig taget billeder af min fine kjole, men I kan da se lidt her. Før festen var jeg, som altid, lidt sent på den (bh-krise - man kan både se ryggen og lidt foran, så jeg kunne ikke have en bh på; dog skulle strutterne dækkes lidt, og det havde jeg ikke tænkt på at finde ud af før 5 minutter inden vi skulle af sted), under festen havde vi alt for travlt med at have det sjovt, og efter festen ryddede vi op til halv fire, så jeg helt ærligt, orkede jeg det ikke.

Billederne fanger slet ikke hvor fantastisk stemningen faktisk var, men måske I kan fornemme det lidt alligevel - det håber jeg I hvert fald at I kan!