Gode sager i IKEA

Gode sager fra IKEA
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |

Mig og min kæreste har brug for mere plads herhjemme. Vi har boet her sammen i halvandet år, men nu er der altså brug for ekstra plads - og det tror jeg faktisk godt at vi kan lave. Vi tager et smut i IKEA så snart vi kan låne en bil, og derfor har jeg kigget lidt (løgn; jeg har stenet IKEA's hjemmeside i timevis), for at se, hvad de har at byde på.

Først og fremmest skal vi have et ekstra klædeskab, og det kommer til at gøre en verden til forskel! Der er målt op, og faktisk har vi også bestemt os for klædeskabet på billedet. Jeg elsker mørke, tunge møbler og tekstiler, og håber at soveværelset ellers er lyst og luftigt nok til at det vil fungere - fingers crossed!

Tæpper er en anden ting, der godt kunne bruges noget af herhjemme - det gør så meget ved et rum med et tæppe eller to! Vi har et enkelt tæppe i stuen, og det trænger ærlig talt til at blive skiftet ud. Tæpper er bare ret dyre, og som jeg nævnte i dette indlæg, har jeg ikke haft uendeligt mange penge på det sidste  (men nok til at støtte landsindsamlingen alligevel - jeg kan seriøst ikke lade være!). Om vi skal have et i denne omgang, eller om vi skal kigge videre, ved jeg ikke; men de har i hvert fald nogle flotte nogle af slagsen.

Jeg synes også, at vi mangler planter herhjemme. Jeg ved ikke hvor de skulle være, men jeg skal nok finde plads! Jeg har pt. kun fire levende planter, og fire kunstige (IKEA's kunstige planter gør det ret godt!), men jeg vil gerne have mere liv - altså flere rigtige planter. Kæresten er ikke helt enig, men jeg har tænkt mig at vise ham Frøken Overspringshandlings blog - så kan han se hvor fantastisk det ser ud med mange, smukke planter!

Nu må vi se hvad det bliver til - nu skal vi først lige finde ud af at låne en bil.