Bør jeg få mig et nyt domæne og design?


Jeg har det med at være spontan (surprise!), og jeg har de sidste par dage haft meget lyst til et nyt design til min blog. Jeg er ikke nogen helt skarp til teknikken, og bruger pt. et blogtemplate jeg har fundet på Etsy. Det er så smart, især for en utålmodig sjæl som mig - så behøver man ikke at sætte sig helt vildt ind i det hele. MEN: det har jeg nu alligevel lyst til. 
Jeg vil gerne lave mit helt eget. Et design jeg selv har skabt og som jeg elsker. I den forbindelse tænkte jeg på at skifte domæne, og give min blog sit helt eget domæne - no blogspot, no bloggers delight, no nothing. Bare mig og nymaane. Hvad siger I?

De sidste par dage har jeg ikke haft penge nok på kontoen til at købe et domæne (gud, hvor føles det helt ynkeligt at skrive), og det er nok egentligt den primære grund til, at jeg endnu ikke har købt domænet. Det er godt i den forstand, at jeg bliver nødt til at bruge nogle flere dage på at tænke over det. Derfor tænkte jeg på jer, der læser med! Hvad synes I? God eller dårlig idé at prioritere min blog på den måde? Kan jeg gøre det selv, eller er det smartest at få noget hjælp til det?

Skriv meget gerne hvad I tænker, det ville gøre mig rigtig glad!