Behov for alenetid


Kender I de mennesker, som konstant er på, og som får energi af at være sammen med andre mennesker? Sådan er jeg ikke. Faktisk er jeg det modsatte - uanset hvor hyggeligt det er at være sammen med andre mennesker, så dræner det mig for energi. Jeg bliver opladet derhjemme, alene, i fred og ro. Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste.

Det er lidt et tabu at sige højt - at man ikke kan overskue at have mennesker omkring sig hele tiden. Når man siger det højt, kan det lyde som om, at man ikke gider at være sammen med dem. Jeg kan dog love, at det ikke har noget med 'at gide' at gøre; det handler uden tvivl om, hvad man mentalt kan holde til. Der skal være en form for balance, hvor jeg hygger mig med venner og familie, og derefter tager mig lidt alenetid.

Alenetid. Jeg er altid lidt bange for, hvordan det bliver modtaget, når man tager sig tid alene. Når jeg vælger at lave en opgave alene, når alle andre er i grupper. Når jeg hellere vil sidde alene hjemme, når de andre tager i by hver uge. Når jeg bliver nødt til at sige nej tak til aftaler, når de andre altid er klar. Jeg tror det er fordi 1) jeg før har oplevet, at andre har anset mig for værende arrogant, fordi jeg holder mig lidt for mig selv til tider og 2) fordi jeg tror at andre ser det som ensomhed - og det er jeg altså ikke.

Når jeg skriver det her, tænker jeg på, om det i virkeligheden er "alle de andre" der altid er klar - for det tror jeg faktisk ikke det er. Man er bare så bevidst om hvad man selv gør, at man glemmer at lægge mærke til, om de andre måske faktisk gør det samme engang i mellem.
Faktisk er jeg lidt stolt - stolt over at kende mig selv godt nok, til at vide, hvornår jeg skal tage mine pauser. Og så kan det være møgirriterende, at man bliver stresset over at få spontant besøg et par dage i træk, men i virkeligheden skal man bare huske pauserne, og så huske at det er okay, at man noglegange har brug for lidt flere pauser end andre. 

Det blev noget af et indlæg fra min side! Jeg tror bare, at når der er så meget fokus på, at man skal passe på sin krop, har jeg brug for den anden side af sagen - at man skal huske den mentale del også. Jeg håber at det giver mening, det jeg skriver, og at jeg ikke er den eneste med de tanker - jeg vil i hvert fald gerne høre, hvis I også har tænkt noget lignende!