Jeg er ikke fotograf

Netop som jeg havde tænkt mig, at fokusere på det visuelle på bloggen, kommer der selvfølgelig noget i vejen; jeg har glemt min oplader til mit kamera hjemme hos mine forældre. Hvis jeg er heldig, kommer den med en ven til Århus i morgen, så jeg krydser fingre!
 Jeg elsker smukke billeder, om det er billeder af havregrød på et morgenbord, en regndråbe, et gulvtræppe, eller hvad ved jeg. Det kan være uendeligt smukt alligevel, og jeg misunder nok lidt de, der er gode til at tage de billeder. Uanset hvornår mit kamera bliver klar igen, er det ikke et fancy spejlrefleks, og jeg har aldrig engageret mig i at tage fantastisk pæne billeder, uanset hvor gerne jeg end ville.Det betyder heller ikke at jeg fylder bloggen med mine egne billeder lige så snart kameraet er ladet op, men jeg vil øve mig - det er vel det bedste man kan gøre.

Udover billeder, er jeg dog klar til at klynge min sjæl ud på internettet, som unge jo gør det nu til dags. Noget i den stil. Jeg skal huske at tumblr er en ting der eksisterer og at man gerne må låne billeder - og så skal jeg huske det vigtigste; jeg elsker at skrive. Jeg elsker det. Om det er på denne side, ennotesbog, i en ægte notesbog, i word, overalt. Jeg glemmer tit at mine ord er vigtige, men det er de, og det er godt.