Januarferie

Billede lånt her

Jeg havde i onsdags min sidste eksamen for 3. semester. Det betyder også, at jeg nu har ferie! Uni er lidt skør med al det eksamenshejs, og ærlig talt var jeg ret irriteret (kæmpe underdrivelse) over, at juleferie faktisk var læseferie, og at alle studerendes rigtige pause mellem efterårs- og forårssemestre, først kommer i januar. Jeg var faktisk så irriteret, at jeg droppede læseferien, og hoppede direkte på juleferie, hvilket vil sige, at jeg læste noget nær intet unirelateret. En farlig manøvre, det ved jeg godt - også fordi at den eneste, det ville gå ud over, ville være mig selv. 


Alligevel gik eksamen ganske udmærket (7, 9, 13 - vi har ikke fået at vide om vi er bestået eller ej endnu). Jeg følte mig mere rolig end jeg plejer, og det var dejligt. Nu har jeg dog RIGTIG ferie, og skal først i gang med 4. semester d. 1. februar. Jeg skal helt sikkert i gang med unilæsning tidligere, stille og roligt i hvert fald, så jeg ikke får et chok, når vi starter igen.

Dog er der også nogle andre ting, jeg rigtigt gerne vil bruge tiden på i min januarferie. Det er blandt andet at komme godt i gang med at skrive igen (motivationen efter jeg vandt Metro Litteraturs novellekonkurrence (se her) er der stadig!), jeg vil gerne dyrke yoga herhjemme, og jeg vil - sidst men ikke mindst - rigtigt gerne i gang med at meditere igen.

Om I har fri, som jeg, om I stadig har eksaminer (held og lykke!), eller om I er i gang med en helt almindelig hverdag, så håber jeg, at I nyder det!