En vigtig person og en glad video

Jeg plejer ikke at smide alverdens mennesker herind, i hvert fald ikke mere end nogle billeder af min familie. Men i dag fylder en vigtig person år, og da jeg ikke skal fejre dagen med hende, ville jeg fejre hende lige her, i mit hjørne af internettet. Hun er et af de gladeste mennesker jeg kender, og det gør mig glad at kende hende. Vi har haft vores ture, der både har føltes akavede, malplacerede og helt forkerte, men sådan er livet nok nu engang.
En af mine bedsteveninder, Samar, har fødselsdag i dag, og jeg ville egentligt fortælle jer hvor skøn og skør hun er, men ord kan ikke lige så meget, som en webcamvideo fra gymnasiet kan. Det er efterhånden en del år siden (4 år!), men det er sådan vi er, og sådan vi har det. Her er hun, og kæmpe tillykke med fødselsdagen!