Ting man kan lave, når man ikke gider at læse til eksamen

Jeg har eksamen d. 6. januar i udviklingspsykologi. Egentlig var jeg stor fan af faget, men det at læse til eksamen dræber min kærlighed til emnet - måske især fordi det er jul. Jeg har tidligere nævnt, hvor vigtig julen er for mig, og lige pt. føles uni som Grinchen, fordi eksamenslæsning stjæler al den tid, jeg i faktisk skulle bruge på jul! Hvis jeg skal være ærlig, tænker jeg kun på peberkagehuse, julekalender, -film og -musik, gaver og indpakning. 
I virkeligheden har jeg end ikke nået halvdelen af det, jeg burde have klaret på nuværende tidspunkt. I stedet har jeg lavet en masse andet, netop for at undgå eksamenslæsning (jeg kan godt høre hvor primitivt det lyder, men sådan er det altså!)

- Vasket tøj
- Rykket rundt på værelset
- Bagt pebernødder
- Set youtube
- Ryddet op
- Læst en god bog (eller, jeg er i hvert fald i gang)
- Pyntet juletræ
- Samlet og pyntet mit første peberkagehus
- Købt julegaver
- Pakket gaver ind
- Cafétur med en veninde
- Skrevet et eventyr

Pt. er det nogle af de ting, jeg har brugt min tid på den sidste uge - i virkeligheden er der en milliard flere overspringshandlinger! Har I lagt mærke til hvor praktisk man pludseligt bliver, når der er noget, man bare rigtigt gerne vil undgå?