Min hellige måned



Det er december, min absolut helligste måned! Den er altid proppet, men ikke med diverse aftaler (udover et par julefrokoster, som absolut bliver godt!), men med julehygge. Min familie har en million juletraditioner, bl.a. er der i aften julestue på min gamle skole i den lille by jeg kommer fra. Alle elever har lavet julepynt eller slik man kan købe, har forberedt spændende ting i de forskellige rum, og folk fra byen samles og starter julen sammen. Selvom hverken jeg eller mine brødre går på skolen mere, skal vi derhen allesammen - faktisk skal den ene bror spille derhenne, og den anden bror OG min mor og far synger med i julekoret! Årh hvor jeg glæder mig til at komme derhen og se det!

Derudover er der også juletur for familien på lørdag. Hvert år samles vi en dag i december, og mine bedsteforældre planlægger dagen, som er hemmelig til vi ender hvor vi skal være. Det er noget af det bedste! 

Det går lidt tamt med indlæg, og det er jeg ked af. Jeg får ikke taget så mange billeder, og hvis der ikke er billeder, er der ofte ikke indlæg, hvilket jo er fjollet.  Jeg har filmet lidt forskelligt til jer, som jeg håber jeg kan få redigeret og smidt ind til jer snarest! Der er noget julestemning, måske julevlogging, og så er jeg ved at gro dreadlocks igen, og jeg vil super gerne dele det med jer. Når jeg er færdig med eksamen på mandag (jaaaaaaa!!!!), så bliver der tid til at julehygge herinde, så det skal nok gå. Nu skal der altså bare læses, og så skal det nok gå.

Hav en dejlig dag, og glædelig 3. december!