I år

Et "året der gik"-indlæg, fordi hvad er en blog uden et sådant indlæg på et af årets sidste dage?


- Jeg har boet i Århus i over et år
- Jeg har læst på universitetet i over et år
- Jeg er blevet i tvivl om, om universitetet er noget for mig
- Jeg er blevet bevidst om, at jeg ikke er modig nok, til at hoppe fra
- Jeg har været i Libanon i tre uger med min svigerfamilie
- Jeg har fået et job 
- Jeg har sagt mit job op
- Jeg har vundet Metro Litteratur
- Jeg har fået min første novelle udgivet
- Jeg har fået en næsepiercing
- Min bedstefar er blevet 70
- Min far er blevet 50
- Min bedstemor er blevet 90
- Jeg selv er blevet 21
- Jeg er blevet overrasket af min elskede, flere gange, men mest på min fødselsdag
- Jeg har fundet nogle gamle, støvede fremtidsdrømme frem, og opdaget, at de måske er mere relevante end nogensinde før
- Jeg er begyndt at få dreadlocks igen
- Jeg er begyndt på youtube
- Jeg savner min spirituelle side, og håber på at hive den frem igen i 2016
- Jeg har tabt mig
- Jeg har taget på igen
- Jeg har følt mig ensom, og opdaget at jeg ikke altid kan lide det, selvom jeg som oftest elsker at være alene
- Jeg har tænkt meget over fremtiden
- Jeg har tænkt på kun at skulle tage hensyn til mig selv, og ingen andre. Det lyder så forbandet attraktivt, men jeg ville ikke undvære nogen, og dermed ville det aldrig ske
- Jeg har reageret på min empati, og spiser ikke længere dyr
- Jeg har fået en større forståelse for miljøet
- Jeg har været ved at miste håbet for menneskeheden mange gange
- Jeg har diskuteret, hvorvidt 3. Verdenskrig er en realitet i den nære fremtid
- Jeg har grædt for mennesker, jeg ikke kender, aldrig har mødt og aldrig vil møde
- Jeg har været vred på verden, på alle de mennesker med ligegyldighed proppet ind i hovedet, og som er hjernevasket til at mene, at man er idiot, hvis man går op i verden omkring en selv
- Jeg er næsten hver nat faldet i søvn i armene på ham jeg elsker
- Jeg har været skruk
- Jeg har været mere forelsket end nogensinde før
- Jeg har skraldgrinet, med ham, med min familie, med mine venner
- Jeg har savnet mine venner
- Jeg har været ked af, ikke at være udadvendt
- Jeg har mødt venner uventede steder
- Jeg har været glad.