Glædelig jul og unilæsning

Først og fremmest, glædelig jul til alle der læser med her! Julen er fantastisk og skøn, og selvom den fylder kæmpemeget herhjemme, vil jeg omend ikke dedikere et indlæg til bare at sige glædelig jul til jer. 

Jeg har nemlig krise. Igen. Jeg føler at jeg kæmper en kamp med universitetet, og den er ærlig talt forfærdelig. Jeg har altid været dygtig i skolen, læst og lavet mine ting, og alting har kørt på skinner. Alle skulle lave det samme, lide under fag, man havde svært ved, svare på de samme ting, og bruge en pæn, men stadig begrænset, mængde tid på at klare den: sådan var det både i folkeskolen og i gymnasiet. Selvom det til tider har været dødens pølse, har jeg nok egentligt været ret glad for det - man vidste, hvad der blev forventet af en, og socialt var det en rigtig god ting. 

Nu går jeg på universitetet, og tingene har ændret sig. Jeg tog ikke et sabbatår efter gymnasiet, og pt. fortryder jeg det uendeligt meget. Jeg har brug for at tænke. For at tjene nogle penge, for at leve en hverdag, hvor der ikke blev forventet så meget af mig. Jeg ved godt at jeg sikkert selv er den der forventer mest af mig, men det synes jeg egentligt også er okay, når man går i skole - man skal yde det bedste man kan. Lige nu ønsker jeg bare ikke at skulle skubbes igennem semester efter semester, hvor jeg helt ærligt både mangler noget socialt og fagligt. Der er en masse søde mennesker, men timerne på uni gør, at jeg ikke ser dem særlig tit. Det er heller ikke fordi at fagene ikke er tilpas udfordrende, det er de i den grad! Jeg har bare brug for at jeg ser der sker noget. Jeg har eksamen et par gange hvert halve år, hvilket reelt vil sige, at jeg svarer på nogle spørgsmål, sender dem ind, og modtager et "bestået", så jeg kan komme videre til næste fag. 

Jeg ved godt, at det nok bare er sådan det er, men jeg er helt ærligt ikke særlig vild med det. Det føles som om der ikke er noget formål med det, før om 3,5 år, når jeg er helt færdig - det er i alt 5 år, hvor jeg ikke laver andet end at læse, at svare på spørgsmål om det jeg har læst (og det er ærligt begrænset, hvad man kommer igennem med de spørgsmål), og basalt set ikke anvender det på nogen som helst måde.
Jeg hader ikke uni, men jeg føler mig utilpas over formen, jeg føler det utilfredsstillende, og jeg har helt ærligt ikke særligt meget lyst til det. Jeg vil have en pause. Jeg synes det vi læser er spændende - for det meste i hvert fald - men jeg synes også, helt ærligt, at det er kedeligt at gå på universitetet. Bum, der fik I den. 

Det her er et langt indlæg, men det er mine tanker lige nu. Jeg hader at bruge julen på at læse til en eksamen, som varer nogle timer 6. januar, og selvom jeg har lavet lidt sjov med det både her og her, så synes jeg ikke det er sjovt. Jeg undgår reelt al uniorienteret læsning, fordi jeg har brug for en pause. Hver gang jeg skal til at igang, bliver jeg helt vildt ked af det, for jeg føler ikke at jeg kan overskue det. Det lyder sikkert plat, men det fylder helt vildt meget for mig. Jeg er bange for at jeg enten klør på, og går helt ned over det, eller at jeg bare dropper at læse, for at undgå nedturen. 

Der er mange, der går igennem uni, uden at læse halvdelen af pensum, og måske jeg skal prøve det denne her gang, bare for at passe på mig selv. Jeg er bare skide bange - hvad hvis jeg dumper? Det har jeg aldrig i mit liv prøvet før. Jeg tror det ville ramme mig rigtigt, rigtigt hårdt hvis det skulle ske, og frygten for netop det, er nok det, der gør alting så uoverskueligt.
Jeg ville ønske at man kunne tage en pause midt i uni, men takket være politikere og fremdriftsreformer, er det ikke en mulighed.

Sikke en lang smøre, men i hvert fald ærligt.