Et styk computer!

I løbet af en uge har jeg afleveret min computer til reparation, og i dag, her til aften, fået en spritny! Det har jeg alligevel aldrig prøvet, men gud hvor er jeg glad! Jeg har dog pt. ingenting på denne computer, og da jeg er på juleferie hos mine forældre, ligger al min backup stadig i Århus. Well well. Jeg er dog i gang med at fikse alt - hente programmer, installerer det ene og det andet, og logge ind alle steder jeg ellers befinder mig online. Her bliver stadig stille i en uges tid, men jeg har en del tanker/inspiration jeg skal have smidt ind på En Notesblog, som er min anden blog. Den er langt fra som denne her, men er måske nok en mere intim, langt mere rodet del af mit hoved - det kan både være godt og skidt. 

Jeg er lidt ked af ikke at have noget at vise jer - min far bliver 50 i dag, og vi har haft gang i det helt store med alverdens bagværk, opdækning og selvfølgelig familiebesøg. Tænk at noget kan være så hyggeligt, at man glemmer at tage billeder af hyggen. Ja ja da.

Nu må jeg hellere komme i seng - har lovet at rette både veninden og kusinens SRO, og så pertentlig jeg er med sådanne sager, kan det tage hele dagen. Hav det fantastisk så længe!