Dokumania | Voldtaget af elitens sønner

Der er dokumania på DR2 nu. Jeg sidder og ser der, og jeg er så skræmt. Hver femte kvinde på et amerikansk universitet har været udsat for seksuelt overgreb. Det er fakta. 

Det er .. Jeg havde så meget at sige før, og nu har jeg svært ved at finde ordene. Jeg har ikke været udsat for overgreb, men det fylder meget for mig. Jeg har oplevet at nogen har overskredet mine grænser, og jeg har følt mig ekstremt utilpas - det er slet ikke at sammenligne med dem, som faktisk har oplevet disse seksuelle overgreb! Problemet med det er, at de ikke bliver anerkendt.

Det bliver ikke anerkendt at kvinderne var voldtaget. De bliver udspurgt af skooleledelsen om hvad de har drukket, hvad tøj de har på, om de ikke har sendt forkerte signaler, om de fik sagt nej på den rigtige måde. En dreng udtale endda - Hvis en pige siger nej, og de har sex alligevel, så gør det jo ikke automatisk en dreng til voldtægtsmand. JO! Fandme jo det gør! Det er lige præcis det, det gør! Hvad er der at misforstå? Hvad er en voldtægt? Sex mod ens vilje. Siger man nej, betyder det nej, der er ingen undskyldninger. Jeg græmmes ved folk, som prøver på at finde på undskyldninger. Jamen hvad nu hvis, og hun har lidt skyld, og dit og dat. Og ikke kun hende, også ham. Det gælder begge køn.

Jeg ser mange ting nuancer, for gud hvor er verden kompleks. I forhold til voldtægtsdebatten og seksuelle overgreb generelt, er det bare ganske enkelt, sort og hvidt. Det er forkert.

Det største problem er, at universiteterne affejer sagerne. De vil ikke fremstå som et universitet, hvor der sker voldtægter. Voldtægtsmænd kan blive bortvist et semeste, en uge, en dag, en sommerferie, de kan få en bøde eller en advarsel. Det er ydmygende overfor pigerne, det er respektløst og det er en latterliggørelse af offeret og dennes ret til sin egen krop. Man forventer hjælp, støtte, at nogen sørger for en form for tryghed. I stedet bliver de overdænget med skylden selv. "Du kunne bare have sagt nej. Du kunne bare have kæmpet noget hårdere".

Ofrene føler sig ulækre. De har ikke bare oplevet noget forfærdeligt, deres familie skal også høre dette. At deres datter, søn, søster eller bror er blevet voldtaget. Det er ganske enkelt forfærdeligt, og lige nu er mine ord på ingen måde nok til at beskrive noget som helst. Og jeg er så vred og så ked af det, så rasende over at sådan noget kan ske. At det ved at blive skubbet under tæppet bliver "okay", at når det bliver ignoreret, bliver det en mulighed. Noget, der ikke er nogen straf for.

Mange drenge - ikke voldtægtsmænd, men almindelige fyre - forstår ikke, hvor stort et problem det er. De kan ikke se, at det er så slemt, at en fyr rager på en fremmed piges røv eller lår. Allerede der, går det galt! En piges krop er hendes egen sag, og det er ubeskriveligt hvor ubehageligt det er, når en anden tager kontrol over det. Tager magt over noget, som ikke tilhører dem. Og det er, at tage magt - mænd er som regel større og stærkere end kvinder, sådan er det bare. 

Det er på DR2, og derfor kan I også se programmet online. Det synes jeg I skal. Find det her.

Undskyld hvis der er en million stavefejl, osv. Jeg har ikke kigget det igennem, jeg havde bare brug for at skrive.