Yes, I'm that type




På vej ud af døren i sidste uge, knipsede jeg lige et par sexede billeder af mig selv. Eller.. Kan man være sexet med cykelhjelm? Anyways, not the point. Pointen med cykelhjelmen er ikke at se godt ud, men at passe på sig selv. 

Jeg er den type, der cykler med cykelhjelm. Det har jeg dog ikke altid været. Det hele startede da jeg rent faktisk skulle til at begynde at cykle dagligt(ish). Min mor gav mig nemlig en cykelhjelm, da jeg flyttede til Århus. Jeg tænkte ikke yderligere over det, indtil en dag jeg skulle ud og cykle. Jeg tog hjelmen på, og kiggede mig selv i spejlet, og alt jeg nåede at tænke var "hell no." Jeg var lige ved at tage den af, da det gik op for mig, at det var vigtigere for mig at se godt ud, end at passe på mit hoved. Fuldstændigt LATTERLIGT! Jeg beholdte cykelhjelmen på ud, og har brugt den altid lige siden.

Vi har senere haft neuro i psykologi, som er meget biologisk, hvor vi blandt andet havde om forskellige hjerneskader. Det er forfærdeligt hvad der kan ske af skrækkelige ting, og det er mig en gåde hvorfor det ikke er en lov, at man skal have cykelhjelm på, når man cykler. Man skal have sele på når man kører bil, og hjelm når man kører på scooter og motorcykel, men cyklerne befinder sig jo lige så meget i trafikken som de andre køretøjer - så hvad er forskellen?

Hvad tænker I? Er cykelhjelmen noget I bruger, eller noget I overhovedet tænker over i hverdagen?