Uni derhjemme?


Jeg har tidligere nævnt, at jeg læser psykologi på Århus Universitet. Jeg er rigtigt glad for det, og især dette semester er jeg helt vild med! Dog er jeg ikke altid så vild med at befinde mig på uni. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide menneskene, det kan jeg! Det er heller ikke fordi jeg har et problem med universitetet - det er et dejligt, helt vildt smukt sted! Hvorfor er det så jeg tænker så meget over det, inden jeg har forelæsninger - og tit ender med at lade være med at tage derhen?

Jeg er kommet frem til den konklusion (efter at have prøvet en masse forskelligt) at jeg får mest ud af at læse derhjemme. Forelæsningerne kan være rigtigt gode, men de kan også til tider føles som spild af tid (for mig i hvert fald). Jeg bruger en halv time på transport derhen og hjem, og sidder i mellemtiden i tre timer og lytter til en, som fortæller om tekster, jeg netop har læst. Forelæserene er i virkeligheden forskere, som for at kunne forske også skal holde forelæsningerne for os studerende - det betyder også, at de ikke allesammen er lige motiverede eller generelt lige dygtige til at formidle. Flere af dem læser direkte op fra et powerpoint, som vi alligevel får, og for mig giver det ikke mening at sidde og bruge fire timer på at lytte til noget, jeg selv kunne bruge en halv time på derhjemme.

Man kan godt føle sig forkert, idet man vælger at sidde alene derhjemme, frem for at dukke op til en del af forelæsningerne. Dog har jeg bestemt mig for, at det er vigtigere for mig at få styr på tingene på min egen måde, end at bruge en masse tid på at gøre noget, som jeg ikke får noget ud af - også selvom det måske ser mere "rigtigt" ud.