Små tanker om store ting.


Jeg er meget emotionel for tiden. Jeg havde en kort periode med et meget negativt sind (se her), og den er jeg heldigvis kommet godt over. Jeg er for det meste meget, meget glad for tiden. Der er dog ikke langt fra den ene yderlighed til den anden, og glæden kan gå hurtigt helt ned ad bakke. Der sker en masse ting rundt omkring i verden lige nu, som fylder rigtigt meget. På den ene side er jeg ikke en del af det - på den anden side foregår det hele rundt omkring mig, meget tæt på. 

I Sverige og Tyskland er der blevet brændt en masse asylcentre og andre steder, som skulle huse asylansøgere. På en uge er det sket fem gange, bare i Sverige. Jeg bliver så uendeligt ked af det - bare at skrive det nu, giver mig tårer i øjnene. Jeg forstår det ikke! De mennesker, som kommer hertil, har været igennem så meget forfærdeligt. De søger tryghed og sikkerhed, og hvad får de så her, hvor vi selv mener vi er civiliserede mennesker? De mødes med hærværk, fordomme, grimme ord og trusler.

Hvad er det helt præcis de flygtninge har gjort? De gør, som enhver anden ville have gjort. De flygter med deres familier, for at passe på dem, for at overleve. Det er pinligt og egoistisk. Jeg skammer mig på deres vegne; de mennesker, som åbenbart ikke har lært om empati eller medmenneskelighed. Jeg forstår ikke at vi i 2015, på et sted hvor vi er så priviligerede og trygge, som vi uden tvivl er(!), kan opføre os så forfærdeligt. 

En så modbydelig opførsel som den, så mange mennesker udviser for tiden, overfor dem der har allermest brug for hjælp, får mig til at miste troen på mennesket. Kærlighed er den eneste sandhed, som virkeligt er til, og alligevel er der så mange, som ikke kender til den. Det skræmmer mig, og det knuser mit hjerte. 
Det handler ikke bare om flygtninge. Det er stort set alle dem, som er anderledes, der oplever dette had. Der er så mange børnefilm og familiefilm, som handler om, at det anderledes ikke er så farligt endda. Det er den vigtigste morale i alle de vigtigste film. Der er mange omstændigheder, der skubber os i hver vores retninger, i lejre af os og dem. Det er alt sammen sociale, misforståede konstruktioner. 

Vi er allesammen et, og det er så vigtigt at forstå. Derfor giver det for mig ingen mening, at der er så mange mennesker, som åbenbart ikke forstår dette. At nogle mennesker i dag hylder en svensk terrorist, som har angrebet og dræbt ikkeetniske svenske elever og lærere; mennesker, som absolut intet har gjort. De er  ofre for en syg tankegang, som desværre og helt utroligt lever i bedste velgående. Medierne fodrer denne tankegang med et kæmpestort fokus på alt det udlændinge, flygtninge og nok specielt muslimer, gør forkert, uden sammenligning med vores egne usselheder.

Jeg græder for mennesket. For dem der har brug for hjælp, og bliver mødt med had, og for dem som ikke har lært om accept og empati. Jeg er uforstående overfor det vanvid, som vokser op omkring mig hver eneste dag. 
Jeg beder for, at tingene bliver bedre. At som modreaktion på had, opstår en altomfavnende kærlighed - lige præcis som der burde være.