Løve's Litterære Dage og god mad




Inden eventet på Godsbanen med Iconic Secondhand i lørdags (læs om eventet her), var jeg sammen med en veninde nede på Løve's Bog- og Vincafe til Løve's Litterære Dage. Det foregik over hele weekenden, hvor forskellige forfattere kom forbi. Programmet var utroligt spændende, og egentligt ville jeg jo gerne have hørt dem alle sammen; især Stine Pilgaard og Bjørn Rasmussen ville være fantastiske! Dog havde jeg ikke tid til at komme derhen fredag. 
Lørdag var bl.a. Svend Åge Rasmussen på - ham hørte vi! Han læste en helt nyskrevet novelle op, hvilket var helt vildt cool! Jeg fortalte jer her at jeg har en drøm om at blive forfatter, og derfor er det altid spændende at høre andre forfattere fortælle om, hvordan det er. 


Efter Løve's, tog vi på The Burger Joint for at få noget mad. Måske er det ikke så relevant lige her, men jeg vil bare fortælle at maden var fantastisk! Jeg fik en vegetarburger, som blev lavet vegansk, og den var alt for lækker. Det er helt sikkert et besøg værd!