Markeder i Århus i weekenden


Jeg var som bekendt til marked på Godsbanen i Århus i  sidste weekend - og nu er der altså mere marked! Jeg er seriøst fan af markeder; så mange ting, til så få penge .. What's not to like?! 

Finders Keepers er der efterhånden en del der kender til; det er et designmarked, hvor upcoming designere kan have en stand, og vise deres spændende kreationer frem, og hvor du selvfølgelig har mulighed for at få fat i det hele! Det foregår på Godsbanen i Århus fra 11-17 d. 5.-6. september, og koster henholdsvis 50- og 70 kr., for endagsbillet og weekendbillet. Det kan både købes på billetto (her) og i døren.

Derudover har jeg fundet et andet marked her i Århus i weekenden. Egentligt er det ikke et marked, men et tøjoutlet i Viby. Det foregår d. 3.-6. september - torsdag/fredag kl. 14-18 og lørdag/søndag kl. 10-15. Adressen er Viaduktvej 5B i Viby. Priserne ser helt fantastiske ud!
Kjoler og bluser: 100 kr. (før op til 1699 kr.)
Shorts, nederdele, bukser og toppe: 50 kr. (før op til 999 kr.)
Jakker, frakker og blazere: 100 kr. (før op til 1999 kr.)

Jeg skal absolut ud og kigge - finder jeg noget godt, skal jeg nok få knipset nogle billeder til jer. Tip givet videre - hav en dejlig dag!