Elsker | Boheme-turban

 


Jeg har altid været fascineret af bohemestilen. Farver, mønstre, alt ved det er på en eller anden måde mere spændende. Det er bare lidt intimiderende med farver og mønstre på sig, når gråskalaen altid føles sikker. Jeg har ofte tænkt på, om jeg overhovedet kunne bære det, det er jo ikke normalt det jeg går i. Så er min stil måske ikke sådan?

Stil er sådan et ord, jeg ikke altid kan forholde mig til. Det er som om at har man en stil, kan man ikke iføre sig andet end det. Enten er du rocket, hippie, poppet, retro, eller noget helt andet. Så kan man skifte med moden engang imellem! Men hvad hvis jeg er det hele? Lige så rocket som hippie? Embrace it, Caroline for pokker!

Det jeg er kommet frem til, er at jeg tager det på jeg har lyst til. Jeg har ofte iført mig et tørklæde om hovedet, men taget det af, fordiiiii .. Fordi det er ude af min comfortzone. I torsdags blev tørklædet dog om hovedet hele dagen, og jeg fik mange komplimenter omkring den! Hvor kan man altså bekymre sig om nogle latterlige ting noglegange. Jeg er i hvert fald vild med det, og min turban vil fra nu af blive luftet noget oftere!