Efterårsspise | Bagt rødkål



Som nævnt i videoen her, er jeg for tre måneders tid siden blevet vegetar, og spiser primært også plantebaseret. Nogle mener at det er en seriøs udfordring, at man ikke kan spise noget som helst, og at alting pludselig bliver utroligt besværligt. Sådan er det nu ofte overhovedet ikke.

Jeg er, som jeg flere gange har nævnt, en doven kok. Kan jeg gøre det nemt for mig selv, jamen så gør jeg altså det! Jeg tænkte derfor, at jeg ville nævne en totalt undervurderet spise; bagt rødkål. Det lyder sikkert kedeligt, men jeg er selv helt vild med det! Se lige hvor smuk rødkål er - både den smukke lilla farve og de fine mønstre hele vejen igennem.. Et af naturens mesterværker, hvis jeg selv skal sige det.



En anden sag, som også får mit mundvand godt igang, er blomkål. Der er bare noget med det kål! 
Her kommer så (den latterligt nemme) opskrift på bagt rød- og blomkål.

Du skal bruge:
Rødkål
Blomkål
Olie
Krydderier 

Skær små buketter ud af blomkålen og smid dem i et ildfast fad. Skær rødkålen i "tern" og smid dem i det ildfaste fad. Hæld noget olie over. Hæld salt, peber, og evt. andre krydderier over. Bland. Sæt det ildfaste fad i ovnen i 30 minutter på 175 grader. Spis!

Easy as that; den perfekte efterårsspise!