Efterår, minder og studiestart


Jeg er som sagt ikke helt tilpas ved outfitbilleder endnu, så derfor kiggede jeg lige min computer igennem for billeder, der passede til fejringen af efteråret. Jeg faldt over ovenstående billede, og det er nu gået op for mig at det er ved at være to år gammelt! Tiden går virkelig hurtigt. For to år siden gik jeg på gymnasiet, jeg boede hjemme, jeg havde langt hår og faktisk også hjemmelavede dreadlocks (okay nej, det er ikke til at se på billedet - men det havde jeg!). 

Jeg er absolut glad for at bo i Århus med min kæreste, og helt sikkert også for at være kommet videre fra gymnasiet! Dog er det dejligt at se lidt tilbage - på min dejlige by, mit lyserøde hus og en Caroline, som ikke anede, hvor hun ville være, hvis man spurgte hende. Huset og byen kommer jeg heldigvis regelmæssigt tilbage til, da min familie stadig holder til derinde. 
Jeg savner nu håret. Jeg klippede cirka 25 cm af for over et halvt år siden (jeg har mishandlet det på det groveste, det havde seriøst brug for det), og det føles som om det vokser uendeligt langsomt ud. Derudover klippede jeg det selv, så man kan heller ikke tale om at der overhovedet er nogen frisure i det, og ja, the hair struggle is real!

Anyways, fra i dag er det efterår og for mit vedkommende også studiestart! Jeg skal snart afsted mod uni, efter en tre måneders sommerferie (go uni!), og jeg tror at det bliver rigtig godt.
Hav en mega dejlig dag!