Blogger layouts og skabeloner


Jeg har simpelthen aset og maset med det her layout og skabelon-halløj i dag, og jeg er nu ved at være hvor jeg skal; jeg mangler nemlig kun to ting. Den ene er, at jeg skal have fjernet det der "continue reading", som placerer sig i hvert indlæg, og som forhindrer billederne i at blive vist ordentligt. Den anden er, at jeg gerne vil lave en fin header - ikke noget fancy, men bare noget lidt mere spændende. 

Jeg er ked af at jeg er sådan en dør til alt det her, for det betyder også at det har været lidt tamt med indlæg herfra igår og i dag - og det kommer det desværre også til i morgen. Grunden til at i morgen også bliver en dag uden så meget blogindhold, er fordi jeg skal på tur med nogle fra psykologi. Vi skal besøge nogle virksomheder (Bestseller, Ramböll og Lego), og se hvad man som uddannet psykolog vil kunne lave sådan et sted. Sindssygt spændende!

Jeg må indrømme at jeg er lidt spændt, for jeg har haft minus på overskud i hovedet og i kroppen de sidste par dage, og i morgen er turen fra 8.30-17.30. Hvordan end det går, har jeg fri (fra Uni i hvert fald) torsdag, så det hele skal nok gå. Det bliver i hvert fald super spændende at høre om!
Nu vil jeg sætte computeren fra mig, for første gang i dag, og hygge mig lidt med ham den søde herhjemme.