Livet på uni




Sådan her ser mit liv basically ud - nogle gange hele dagen, andre gange et par timer ad gangen. Jeg starter i morgen med tredje semester på psykologi og jeg glæder mig!. Jeg har haft ferie i tre måneder, og uanset hvor fantastisk al den fritid er, så bliver det rart med en sammenhængende hverdag, hvor man faktisk er klar over, hvad dag på ugen det der!
Jeg er gået igang med læsning, og indtil videre lover det godt! Fagene dette semester består af klinisk psykologi og udviklingspsykologi, så jeg tror egentligt at det bliver helt overkommeligt. 
Jeg har udviklet fire ret basale regler til mig selv, til når jeg skal læse, og jeg tænkte at jeg lige så godt kan dele dem med jer - måske der er andre der kan få glæde af det!

1. Hold computeren lukket, i det omfang det er muligt. Jeg har selv brug for den til at slå ord op engang imellem, men Facebook, mails og blogs bliver ikke rørt imens jeg læser! Det gør mig hundrede gange mere effektiv.

2. Andet punkt giver mig også grund til en tændt computer - jeg har nemlig brug for musik imens jeg læser. Ikke basic radiomusik eller det jeg ellers går rundt og synger til - jeg hører klassisk klavermusik. Det er fantastiske melodier, der er ingen tekst, så ingen fare for at ende med at synge med frem for at læse og så dækker det alle de irriterende lyde i omgivelserne, som bare forstyrrer.

3. Snacks. Jeg er et af de mennesker, som spiser KONSTANT. Første step er sådan set at være mæt når jeg går igang med at læse, men at sørge for at have snacks i nærheden, hjælper bare altid for mig. I dag var det gulerødder, nødder og banan/havregryns-snacks. Og nåh ja, så lige en god kop the (jeg har ikke lært at drikke kaffe endnu). 

4. At planlægge dagen inden. Det er ganske nyt for mig, men jeg har hørt flere steder, at det hjælper på ens effektivitet, at planlægge dagen aftenen inden. Så simpelt, men jeg må indrømme at det hjælper. Nu prøver jeg at lave mig en tidsplan for næste dag, inden jeg går i seng, og følger jeg den, ender jeg altså med at få lavet en del mere end jeg ellers ville have gjort! På den måde er man også sikret de pauser man har brug for - nogen har tendens til at glemme at give sig selv fri.


"Reglerne" er jo slet ikke så slemme, og alligevel gør de super meget, for at jeg kan koncentrere mig, og få gjort det der skal gøres. Har I nogle tips til når der skal studeres, så smid dem endeligt i en kommentar herunder! Man kan altid bruge flere råd til det der studieliv.